Pors (Myrica gale)

Busk ½ - 1 m høj. Er almindelig i moser, fugtig hede og ved sure søbredder – nem at finde ved Søgaard Sø. Der er mange ting på busken der kan bruges til snaps. Det er almindeligt at fylde en flaske med friske grønne blade, men hele kviste og også hanraklerne kan bruges. Busken blomstrer i marts/april.
Smagen er "sin egen". Smager lidt efter harpiks. Det dufter af forår.

Anvendelse:
Har været brugt i ølbrygning, til indfarvning af hjemmevævet stof – gule og grønne farver
Egtvedpigen havde en lille spand af birkebark med sig i graven. I spanden var et brunt bundfald. Det var en indtørret drik, brygget på hvede og tytte- og tranebær, krydret med pors og tilsat honning.

Opskrift
Skyld bladene hæld dem i et sylteglas eller en flaske og dæk med snaps eller vodka.
Lad det trække 3 - 5 dage og filtrer gennem et kaffefilter. Lad essensen stå – gerne i et år. Kan du ikke vente kan det drikkes straks, men det bliver bedre ved lagring.
Smagen er kraftigt og skal fortyndes meget. 1 til 8 (10), men ellers efter smag. Nogen drikker essensen ufortyndet.
Nogen hænger kvistene til tørre 2- 3 dage for at få en kraftigere essens.
Prøv dig frem. Find den løsning du bedst kan lide.
SKÅL
Based on SEEEMS.CMS